Da jeg først besluttede mig for at tage kørekort, var der ingen tvivl om, at det bare var noget der skulle overståes hurtigst muligt – ja det var inden jeg startede på Vindegade Køreskole. Nu hvor jeg står med det fantastiske stykke papir i hånden, ønsker jeg virkelig, at jeg bare kan fortsætte mine køreture og de hyggelige teoritimer med Tina.

Jeg vil anbefale ALLE at tage kørekort på Vindegade! Som Tina selv sagde, da vi var ude og køre, skal det med at tage kørekort være en oplevelse – en oplevelse som skal være rar og noget, man ikke lige glemmer. Disse ord passer perfekt til den undervisning vi har fået, de sidste par måneder. Det kan være ganske grænseoverskridende at sidde bag et rat første gang, men med Tina var det intet andet end en positiv oplevelse.
– Ja Tina, du siger selv du har de sødeste elever, men det må der da være noget om. Det viser udentvivl bare, at du er skide god til dit arbejde 😉
God undervisning i teoritimerne, hvor der massere af fokus på hver enkel, sjov og ballade, FANTASTISK kage, lækkert materiale man får med hjem, så man kan øve, hyggelige køretimer og ikke mindst dejlige Tina – denne kombination vil ingen gå glip af.