Det har været en kæmpe fornøjelse, at tage kørekort hos Tina. Teoritimerne var slet ikke kedelige, som frygtet. Tværtimod var de hyggelige og skægge, takket være Tinas varme væsen, store smil og gode humor – samt valget om, at have små hold, så der er tid og rum til at få alle med. (Og så gør det heller ikke noget, at der er fantastisk bagværk på bordet hver gang)

Trods at jeg kom lidt sent igang med kørekortet, og var nervøs for hele foretagendet, så tog Tina imod mig med åbne arme og stor overbærenhed – ingen sure miner, selvom jeg måske liiige skulle have en ekstra gennemgang af tingene og et par ekstra køretimer.

Det har været hyggeligt, trygt og sjovt at tage kørekort. Jeg kunne ikke have drømt om en bedre oplevelse. Det er skønt at have fået kørekortet i hånden – men også lidt med vemod, at der ikke er flere ture rundt i Odense med Tina. En kørerlærer der brænder for sit arbejde, strækker sig langt for eleverne og giver af sig selv. Fantastisk!

Mine varmeste anbefalinger til Vindegade Køreskole.