At tage kørekort i Vindegade køreskole har været en kæmpe fornøjelse helt fra start til slut!
Tina er nok den bedste kørelærer, man kan forestille sig. Hun har været helt utroligt god til at lave nogle hyggelige og lærerige teoritimer med lækker kage og masser af plads til sjov undervejs. Til køretimerne har hun lige så gjort det til en god oplevelse, da hun er utroligt tålmodig og generelt bare en god lærer, der hele tiden vil være sikker på, at man forstår tingene og aldrig nogensinde skælder ud.
Derudover gør hun også køretimerne rigtig hyggelige med snak og sjove historier fra livet på landevejen Så man altid går derfra med et smil! – og så har hun en bil, der er dejlig fiks at køre i, hvilket jo bare er et plus.
En anden rigtig dejlig ting ved Vindegade er, at der altid er tid til en, således at man altid kan få en ny køretime, hvilket gør at ens forløb ikke trækker i langdrag, som det nogle gange ellers kan komme til på andre skoler. Det er helt tydeligt at mærke, at Tina virkelig går op i, at hendes elever får en god oplevelse, og det er jo bare utrolig dejligt!
Så alt i alt har jeg faktisk ikke en eneste dårlig ting at sige om Vindegade køreskole – det må være Odenses bedste køreskole!
Så tusind tak, Tina! Jeg er simpelthen så glad for at jeg valgte Vindegade køreskole, for det har simpelthen bare været en ultra dejlig oplevelse! Jeg vil savne at fræse rundt med dig på passagerstedet. Men hav det godt!
Kærlig hilsen Emma