Før jeg startede med at tage kørekort og skulle til at vælge køreskole, var jeg usikker på om det var den ekstra transport tid værd at vælge Vindegade køreskole, fremfor en køreskole der ligger, næsten, i min baghave. Dog valgte jeg at gå med Vindegade køreskole, og jeg kan kun sige, at det var en super god beslutning. Jeg har ikke et dårligt ord at sige!
Jeg var en af dem der blev bange bare ved tanken om at sidde bag rattet i en bil. Det viste sig dog alligevel at blive en meget, meget positiv oplevelse at skulle tage kørekort. Dette er hovedsageligt på grund af en virkelig god relation med kørelærer Tina. Hun havde altid en lille, spøjs anekdote klar, som man både kunne more sig over og lære af. Det viste sig hurtigt, at den største frygt var ikke at gøre noget forkert, men i stedet blive til en af Tinas små, lærende anekdoter.
Man følte sig meget tryk med Tina ved sin side, selv da man, på sin allerførste tur i trafikken, skulle ud og overhale en del langsomme traktorer. Tina giver rigtig god og forståelig vejledning, og hun er meget opmærksom på, hvilke områder man har særligt behov at øve. Man får lige så ofte at vide hvad man har gjort rigtigt, som hvad man har gjort forkert. Dette gør at man føler sig stærk ved at køre, på trods af nogle af de fejl man nu engang kommer til at lave. Tina er, udover det, den slags lærer, som står op kl 5:30 om morgenen, og sidder klar til at booke både teori- og køreprøve, bare for at være helt sikker på, at eleven kan komme op så hurtigt som muligt.
Jeg vil særligt huske de hyggelige teori timer, hvor man altid kunne se frem til skøre historier og en ny, hjemmebagt kage. Ofte opdagede man slet ikke at der lige pludselig var gået 3 timer. Den indlagte pause med kage havde også den effekt, at man lærte både sit hold og sin lærer bedre at kende. Så kunne man føle sig helt tryk ved at skulle række hånden op, hvis der nu var noget, man lige skulle have en gang mere.
Alt i alt, så har jeg været super tilfreds med køreskolen, og jeg kan ikke anbefale den nok. Tak for denne gang, Tina