Man bygger et
intimt forhold med sin kørelære. Det kan man ikke lade være med. Ens kørelære
er med helt fra starten hvor man ikke ved hvordan man starter bilen, til man
står og viser frem sit nye kørekort med et bredt smil og glædelig stolthed. Ens
kørelære er med til dine sejre og dine tab. Fra ens første køretur, hvor man
formår ikke at påkøre nogen eller noget, og føler sig stolt og klar; til de
gange man mister modet og hjertet føles lamt og svagt… de gange det føles som
om man ingen vegne kan komme.
Jeg var igennem
det hele. Den tomme følelse af håbløshed da jeg fik teoritesten tilbage med et
stort, grimt 6-tal, jeg bedst kan forstille mig som en kold, grå murstensvæg
med krydsede arme der siger ”Du fejlede.” Men så selvfølgelig også da jeg, med næsten 80
km/t, kørte yndefuldt slalom mellem keglerne på KTA med dramatiske træk på rettet
og øjne intenst glødet fast til vejen foran mig, ikke helt langt fra en
Amerikansk dramaserie, hvis du spørger mig.
Tina var der for
mig hele vejen. Jeg ved, at hvad hun gør, er noget hun brænder for. Det kan jeg
love dig. Et minde der står ud, er hvordan hun i nogle minutter, med afslappede
stemmen og seriøs tone, fortalt mig og min veninde om hvor ansvarlige kørelærere
skal være for de elever de underviser, og at det ikke er alle kørelærere som er
så engageret i deres elevers oplæring.
Tinas mutant
superevne a la x-men, er hendes totalt afbalancerede måde at være på. Hun er
enormt dygtig til alle de rolle hun skal spille når det kommer til oplæring af
kørefærdigheder. Hun har en rolig balance mellem at være seriøs og legende –
trøstende og inspirerende, sympatisk og empatisk, oprigtig og drømmende,
kålsalat og drømmekage.
Jeg fik den
fornemmelse, at Tina elsker mennesker. Hun tog sig tid til at lære mig at kende
når hun ikke kommanderede rundt med mig på de mange Odenseanske veje. Tina og
jeg fandt flere delte interesser i friluftsliv, musik og familie. Jeg ved også,
fra hvad mine bekendte som også tog kørekort hos Tina har fortalt mig, at det
har oplevet det samme. Tina er skyer ikke fra at udtrykke sig selv. Jeg husker
tydeligt da hun efter nogle minutters hård stilhed, med stor entusiasme, skulle
fortælle mig om en af hendes udfordrede elever som netop havde bestået køreprøven-
og hvor glad hun følte sig for hans succes!
Det var
bittersødt, helt ærligt, da jeg så stod med kortet i hånden og skulle køre Tina
og jeg tilbage til køreskolen. Det var jo vores sidste tur sammen. Så udtrykte
vi begge vores begejstring for min udvikling igennem min ret udfordrende uddannelse
i kørslens smukke kunst og påskønnelsen af det timer vi havde brugt sammen.
Kære dig som
læser dette, Tina sørger ikke kun for du for dit kørekort – hun giver dig en
masse livserfaringer og fremmer din generelle selvtillid. Du får, hos hende,
mere end blot et kørekort. Det er ikke så simpelt som at lære at køre bil, nej,
det er min ydmyge og uskyldige mening at man får sig en oplevelse for livet,
her hos vindegade køreskole.
