Jeg havde aldrig fået taget kørekort, da jeg, med et enkelt års undtagelse, har været under uddannelse siden gymnasietiden. Jeg blev færdig med min uddannelse og fik også lidt penge mellem hænderne, så nu skulle det være.

Min svigerfar kender Tina, og foreslog hendes køreskole, som derudover ligger 20 meter fra min hoveddør, så der var ikke meget at rafle om. Det har været en rigtigt god oplevelse. Der er tid til spørgsmål fra hver enkelt elev, da holdene er forholdsvist små, og når vi har været ude at køre har vi også fundet tid til at tage hånd om de ting, som jeg havde problemer med.

Til undervisningen er der desuden hver gang kaffe og kage – et must for en lærer som mig. (Onde tunger siger, at lærere har sværere ved at tage kørekort, men det gik altså fint!)

Jeg kan kun anbefale køreskolen på Vindegade til dem, der skal finde ud af, hvor de skal tage kørekort. Uanset alder og profession.

David