Jeg har netop lige fået mit kørekort fra Vindegade Køreskole med Tina som kørelærer, og jeg kan ikke være andet end tilfreds!

Det har været en fornøjelse at møde op til hver eneste teoritime, hvor vi er nogle mindre hold, så der er plads til den enkelte. Tina har til hver time sørget for en god, hjemmebagt kage og noget godt at drikke, og det var simpelthen så hyggeligt. Det var nok også derfor jeg bestod teoriprøven med 0 fejl. smiley

Køretimerne har jeg også glædet mig til hver gang, Tina er virkelig god at snakke med alt mellem himmel og jord om og man får sådan en tryg følelse når Tina sidder ved siden af. Og så har jeg også fundet ud af, at hun kender teksten til næsten alle popsange der nogensinde er skrevet. smiley

Alt i alt har det været en fantastisk oplevelse at tage kørekort hos Vindegade Køreskole, der er ikke det mindste at sætte fingeren på og forholdende er bare i orden. Jeg vil klart anbefale mine venner at tage forbi Vindegade når de skal have kørekort, for jeg kunne ikke have ønsket mig noget bedre. Det lever klart op til sloganet Byens hyggeligste køreskole!