Den 10. september 2019 tog jeg den bedste beslutning om at følge min storesøsters fodspor, og meldte mig til at tage kørekort ved byens hyggeligste køreskole.
Da jeg den 2. december fik mit kørekort havde jeg, for at være ærlig, ikke rigtig lyst til at det hele skulle slutte. Jo, det var lækkert endelig at få mit kørekort, men jeg vidste at jeg ville komme til at savne teori timerne og køre timerne med verdens bedste kørelærer. Når man havde køretimer med Tina, føltes det ikke som om, at man sad ved siden af sine kørelærer, men man istedet sad ved siden af en god ven, som gjorde det behageligt, hyggeligt og sjovt at lære at køre bil. Dog skulle man også være klar på at tage nogle ekstra kilo på, hvis man havde en sød tand.
Så når jeg bliver spurgt, hvor jeg har taget kørekort siger jeg smilende og glad – Vindegade køreskole og det kan KLART anbefales. For det passer, det er virkelig byens hyggeligste køreskole og man bliver undervist af en kørelærer, der engagerer sig i hver enkelt elev og hjælper en med de ting man har svært ved f.eks. at huske 1. gearet;).

Tusind tak for alt Tina