Hvis du skal tage kørekort, vil jeg klart anbefale verdens hyggeligste køreskole: Vindegade. Tina er en enormt dygtig underviser, der i de lange teoritimer gør det super hyggeligt og læreriget, uden at det bliver kedeligt, og så bager hun også de lækreste kager til hver gang, og det er jo kun et plus! I bilen skaber hun tryghed, selvtillid og i sidste ende god kørsel. Med Tina bliver man altid mødt af en utrolig tålmodighed og en masse glæde og uanset, hvor dårligt man kører, skal hun nok få vendt rundt på det i sidste ende. Jeg har haft de bedste stunder på Vindegade, og processen med at få kørekortet i hus har været mindst lige så fed som at stå med det i sidste ende. Nu har jeg ikke prøvet andre, men på trods af det, er jeg ikke i tvivl om, at Tina må være verdens bedste kørelærer. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig én bedre end hende. Der er kun ros og anbefaling af Tina og Vindegade Køreskole fra min side!