Tina reklamerer med at det er byens hyggeligste køreskole.

Og det kan hun med god samvittighed gøre. Ikke alene er hun i sig selv et glad og meget positivt menneske, men hun rummer også andre mennesker på en helt fantastisk måde. Hun formår at sætte sig i den enkeltes sted og vejlede og hjælpe ud fra det.

Og så er der jo alle de dejlige kager og generel hyggestemning når der er teoriundervisning. Og selv på køreturene udebliver hyggen ikke, der er medbragt varm kakao til eleverne 🙂

Hun er en dygtig underviser, både i teorilokalet og på vejen. Hun brænder for sit job og er meget seriøs omkring det, men alt bliver gjort med humor og et glimt i øjet.

Personligt kunne jeg ikke have fundet et bedre sted at tage mit kørekort. Der var øjeblikkelig kemi, snakken er bare gået derud af på køreturene og det er da også blevet til et par duetter til radioens musik. Tina er nem og ligetil at omgås og hun er empatisk. Men samtidig ærlig omkring hvad der skal gøres bedre og hvordan man gør det nemmest 🙂

Jeg fik jo også æren af at køre med Kenneth en enkelt gang. Han er som Tina også en humørbombe uden lige og altid klar med en kvik bemærkning.

Så alt i alt et kæmpe 12 tal fra mig til Vindegade Køreskole.

God vind fremover smiley