Blog Image

Vindegade.dk

RIS & ROS

Vindegade køreskole lægger vægt på at vores elever får et godt forløb og modtager derfor gerne ris og ros

Byens BEDSTE køreskole

kommentar Posted on 21. februar 2015 14:53

Jeg fik kørekort i første forsøg for omkring en måned siden og har været så glad for det siden! Kan kun sige positive ting om Vindegade køreskole og vil anbefale køreskolen til alle, der er interesseret i at tage kørekort. Tina gør rigtig meget ud af, at teoritimerne skal være hyggelige, så hun sørger for både kage, slik, kakao og kaffe, hvilket skaber en super hyggelig stemning. Vindegade køreskole er uden tvivl byens bedste!! 🙂

Jeg takker i hvert fald mange gange for den gode oplevelse, jeg havde med at tage kørekort 🙂

Hilsen Frida



Byen hyggeligste køreskole?? – helt sikkert!

kommentar Posted on 21. februar 2015 12:08

Tina reklamerer med at det er byens hyggeligste køreskole.

Og det kan hun med god samvittighed gøre. Ikke alene er hun i sig selv et glad og meget positivt menneske, men hun rummer også andre mennesker på en helt fantastisk måde. Hun formår at sætte sig i den enkeltes sted og vejlede og hjælpe ud fra det.

Og så er der jo alle de dejlige kager og generel hyggestemning når der er teoriundervisning. Og selv på køreturene udebliver hyggen ikke, der er medbragt varm kakao til eleverne 🙂

Hun er en dygtig underviser, både i teorilokalet og på vejen. Hun brænder for sit job og er meget seriøs omkring det, men alt bliver gjort med humor og et glimt i øjet.

Personligt kunne jeg ikke have fundet et bedre sted at tage mit kørekort. Der var øjeblikkelig kemi, snakken er bare gået derud af på køreturene og det er da også blevet til et par duetter til radioens musik. Tina er nem og ligetil at omgås og hun er empatisk. Men samtidig ærlig omkring hvad der skal gøres bedre og hvordan man gør det nemmest 🙂

Jeg fik jo også æren af at køre med Kenneth en enkelt gang. Han er som Tina også en humørbombe uden lige og altid klar med en kvik bemærkning.

Så alt i alt et kæmpe 12 tal fra mig til Vindegade Køreskole.

God vind fremover smiley