Tilbage i juni 2020 søgte jeg om plads hos Vindegadekørerskole, da en ven stærkt havde anbefalet stedet. Desværre på grund af Ms.Rona, så var min start udskudt til april. Det var ikke det eneste bump på min vej, da jeg senere skulle vente 3-4 måneder på min lægeerklæring. Heldigvis var Tina der til at hjælpe og støtte mig igennem den lange proces. Hun var meget tålmodig og jeg følget aldrig at jeg stod alene. Udover hendes hjælp så var hun også fantastisk selskab, og der var ikke en teori- eller kørertime hvor man ikke morede sig.

Man kan snakke om alt med Tina, fra det mere overfladiske til det mere seriøse. Et godt minde fra min tid hos Tina, var udover at jeg lærte at køre bil, så lærte jeg også at tage livet lidt mere roligt. Hun har nogle rim som jeg endte med at kalde “Tinas hellige vers”, et af mine ynglings var: “hvis det ikke følges rart, så ned i fart”. Det passer meget godt til når man er ude på vejen, men det passer også godt i hverdagen.

Jeg er ekstrem glad for endelig at have fået mit kørekort, men jeg kommer også til at savne at køre med Tina. Det har vært en fantastisk oplevelse at gå hos hende. Det er en tid jeg aldrig vil glemme.